Jeg har en butik hvor jeg, siden et år tilbage, har en voksenelev ansat. Da hun blev ansat, blev hun spurgt om hun ville have en 16 ugers arbejdsplan med 37 timers arbejdsuge(+ hendes selvbetalte pauser), med skiftende fridage, eller en 32,75 timers arbejdsuge(+ pauser) med fast ugentlig fridag. Månedslønnen var den samme uanset hvad hun valgte.
Hun valgte den korte arbejdsuge og vi blev MUNDTLIGT enige om at da hun hver uge fik en arbejdsuge der var 4,25 timer kortere end hun egentlig skulle have, så ville lønne være inklusive eventuel overarbejde, der måtte komme…
Hun har nu været ansat i over et år og her i december, havde hun for første gang overtidsarbejde. Det løb op i 14 timer i alt i december måned.
Sidst i december kommer hun så og spørger om hun får udbetalt løn for de 14 timer, eller om hun skal afspadsere dem.
Jeg bliver lidt komfunderet og fortæller hende at vi jo har en aftale om at hun jo har en kortere arbejdsuge og at vi var enige om at lønnen så var inklusive eventuelt overtidarbejde.
Nu er hun så tydeligvis ramt af en slem hukommelsessvigt, for nu kan hun lige pludselig intet huske om vores aftale.
Jeg fortæller hende at hun egentlig, ifølge uddandelsesaftalen skal have en arbejdsuge på 37 timer, men for at jeg ville være flink ved hende og hun skulle få en ugentlig fridag, så fik hun en kortere arbejdsuge og at jeg så på et år, har foræret hende rigtigt mange timer… Jeg fortæller hende at det drejer sig om 4,25 timer per uge og hvis man ganger det op i et år, så giver det 221 timer eller rettere sagt 6 UGERS fri og nu kommer hun og beder om at få 14 timers ekstraarbejde udbetalt eller afspadseret.
Nå, men nu har hun så kontaktet HK, som synes at jeg er det ondeste menneske i hele verden og at hun jo skal have pengene udbetalt (vidst nok + 50%).
Ja selvfølgelig kan jeg bare udbetale pengene til hende, eller give hende tre dage fri, men jeg føler mig faneme røvrendt og stukket i ryggen. Jeg synes at det er SÅ usselt at man ikke overholder de mundtlige aftaler og at hun i det mindste kan se hvor mange timer jeg har foræret hende!
I næste uge vil HK kontakte mig med henblik på et møde sammen med vokseneleven.
Nå, men fremover må man jo bare se at få ALT på skrift!
Mvh. Én naiv sjæl, der troet at en mundtlig aftale var noget man overholdt…